Yndlingssektion #3: Vindekilde Ca. 12km.

Efter at have løbet den meget stejle tur over udsigtspunkterne kik-ud og Vågehøj, går turen gennem det utrolig smukke Vindekilde. Turen går først henover nogle bølgende marker, for derefter at gå over i et nedløb på et snoet singletrail, hvor man løber forbi Vindekilden, som pibler op ad jorden hele året med 7 grader varmt vand.

Stien ender ved en stenpassage, der fører videre gennem en smuk dal, med flotte skrænter ind mod land og kysten på ens højre side. Man løber det sidste stykke ud fra dalen helt ude langs kanten af skrænten. Derefter kommer der en mindre sektion på stranden, efterfulgt af en lille skarp stigning og et skovstykke, inden det går fladt ud mod fyret og depotet.

En perle som I kan glæde jer til.

 

Se ruten til HedeDanmark Røsnæs Trail her